Undervisningsforløb

På disse sider finder du en oversigt over nogle af de forskellige undervisningsforløb og emner samt forløbsbeskrivelser, materiale, øvelser og mere. Nogle af forløbene er obligatoriske, men de fleste emner og vinklinger udvælges i samspil med klassen.

Nolan, J. (2016-2022). Westworld. HBO.

Forløbsbeskrivelse

Faktaforløbet har ikke haft et indholdsmæssigt og tematisk fokus, men har i stedet haft et genremæssigt fokus i form af dokumentarfilmen. Eleverne er i gennem forløbet blevet præsenteret for de seks dokumentarfilmstyper, som de præciseres af Bill Nichols, dog er enkelte dokumentarfilmsgenrer introduceret uden at se hele værker. Der har særligt været fokus på den observerende dokumentarfilm i form af Christian Sønderby Jepsens Testamentet (2011), den poetiske dokumentarfilm i form af A Love Song For Latasha (2019) af Sophia Nahli Allison samt den aktuelle og oscar-nominerede Flugt (2021) af Jonas Poher Rasmussen, som inddrager elementer fra flere forskellige dokumentarfilmstyper.

Primært materiale:
Christian Sønderby Jepsen - Testamentet (2011)
Sophia Nahli Allison - A Love Song for Latasha (2019)
Jonas Poher Rasmussen - Flugt (2021)

Supplerende materiale:
Søren Rørdam Bastholm - Kronologi er ikke sandhed for mig (2014)
Kulturmagasinet Fine Spind - Interview med Jonas Poher Rasmussen (2022)

Faglige mål:

Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.

Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former.

Eleverne skal kunne identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.

Eleverne skal kunne foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.

Kernestof:

filmiske og dramaturgiske virkemidler

grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår

centrale genrer, medier og medieplatforme

film, tv og nyere mediers tværmediale samspil

Begreber og termer

Autencitetsmarkører	Også kaldet faktakoder, er markører som signalerer at der er tale om virkeligheden. Det kan være virkelige personer, begivenheder eller steder, men også mere konkrete filmiske virkemidler som håndholdt kamera, rekonstruktioner, arkivmateriale, interviews og dækbilleder. Se mere under Fakta & Fiktionskoder
Blandingsformer	Fakta og fiktion kan på mange måder anskues som værende ydre punkter på en akse, og derfor er langt det meste tv en blanding mellem disse.
Dokumentartyper	Dokumentarfilm inddeles i forskellige dokumentarfilmstyper som eksempelvis den kritisk dybdeborende-, den observerende- og den poetiske dokumentarform. Se mere under Nøglebegreber og Redskaber.
Dramaturgi	De fleste produktioner er tilrettelagt (eller efterfølgende klippet) med udgangspunkt i en dramaturgisk model. Se mere under Dramaturgi.
Fakta	Fakta er forankret i virkeligheden og genrens formål er at oplyse, orientere og informere.
Faktakoder	Også kaldet faktakoder, er markører som signalerer at der er tale om virkeligheden. Det kan være virkelige personer, begivenheder eller steder, men også mere konkrete filmiske virkemidler som håndholdt kamera, rekonstruktioner, arkivmateriale, interviews og dækbilleder. Se mere under Fakta & Fiktionskoder
Fiktion	Fiktion betyder at noget er opdigtet. Fiktionen ønsker derfor ikke at oplyse, orientere og informere seeren, men snarere at underholde seeren.
Fiktionskoder	Fiktionskoder er markører som indikerer at der er tale om fiktion. Eksempelvis underlægningsmusik, close-ups, animationer, dramatisk klipning osv. Se mere under Fakta & Fiktionskoder .
Genrebrud	Genrebrud opstår når en tekst bryder med dens genre eller dens udtryk. Genrebrud kan udspille sig som både ret markante, men også mere subtilt. Et godt eksempel på et genrebrud opstår i Judd Apatows komediefilm Superbad fra 2007.
Genreetiketter	Stort set alle produktioner påduttes såkaldte genreetiketter, som hjælper med at guide seeren på eksempelvis Netflix, HBO, Viaplay og de andre streamingtjenester. Eksempler på disse genreetiketter kan være gys, mysterie, komedie osv.
Genreforventninger	Udtrykket genreforventninger refererer til de forestillinger vi gør os om en bestemt genre inden vi sætter filmen på. Eksempelvis at en komediefilm er sjov.
Genremarkører	Mange genrer har kraftige markører, som gør at vi på ingen tid kan identificere dem. Eksempelvis er tryllestave, drager, magi osv. et typisk tegn på fantasy og/eller eventyrfilm, mens en studievært ofte vil signalere at der er tale om en nyhedsudsendelse.
Iscenesættelse	Selvom fakta, som udgangspunkt, har til formål at afspejle virkeligheden, så bliver vi som seere ofte udsat for iscenesættelse eller endda decideret manipulation. Dette kan komme til udtryk på et væld af forskellige måder, som eksempelvis ved klip, underlægningsmusik, beskæringer osv.
Journalistisk tilstedeværelse	Den journalistiske tilstedeværelse, eller instruktørens tilstedeværelse, er ofte ret klare indikationer på hvilke dokumentarform der er tale om.
Præmis	Faktaproduktioner har ikke altid en tydelig præmis, men der kan være et tydeligt budskab. Præmissen er den morale eller det budskab filmen ønsker at formidle.

Forløbsbeskrivelse

Efter introduktionsforløbet hvor vi fik etableret et begrebsapparat og afprøvet enkelte praktiske øvelser sprang vi i efteråret ud i vores første rigtige forløb, fiktionsforløbet. Forløbet har taget udgangspunkt i genren fantasy, hvor vi i den forbindelse har set Peter Jacksons klassiker Ringenes Herre: Eventyret om Ringen (2001) som et eksempel på high fantasy, mens vi efterfølgende har set episoder af TV-serien Vampire Diaries (2009-2017) som eksempler på low fantasy samt arbejdet med fremdriftskomponenter og plotstrukturer i forbindelse med den dramaturgiske opbygning af tv-serier. Der har i gennem forløbet, foruden genretræk fra fantasygenren, været fokus på fakta og fiktion samt forholdet mellem disse.

I forhold til den praktiske dimension af faget har vi eksempelvis arbejdet med sound design samt udarbejdet vores pilotfilm, som dog ikke tematisk og indholdsmæssigt har været forbundet med genren fantasy.

Primært materiale:
Peter Jackson – Ringenes Herre: Eventyret om Ringen (2001)
Julie Plec, Kevin Williamson – The Vampire Diaries (2009-2017)

Supplerende materiale:
Anders Dahl m.fl. - Levende Billeder: grundbog i mediefag (Systime, 3. oplæg 2010) - Fakta, fiktion, kontrakter, koder og blandingsformer
Ursula K. Le Guin - The Worlds of Fantasy (2005)

Faglige mål:

Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.

Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former.

Eleverne skal kunne identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.

Eleverne skal kunne foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.

Kernestof:

filmiske og dramaturgiske virkemidler

grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår

centrale genrer, medier og medieplatforme

film, tv og nyere mediers tværmediale samspil

Begreber og termer

Atmosfærisk lyd	Atmosfærisk lyd er baggrundslyde og abstrakte lydflader, som typisk mixes sammen med dialog, effektlyd osv.
CGI	CGI eller computer-generated imagery er, som navnet indikerer, visuelle effekter skabt ved hjælp af en computer.
Det gode mod det onde	Kampen mellem det gode og det onde er den klassiske præmis og/eller tematik i fantasygenren.
Den udvalgte	Typisk er protagonisten i fantasygenren særligt udvalgt og ofte hviler hele verdens skæbne på skulderen af denne. Karakteren er ofte ung, naiv og ubevidst om sine egne evner og skæbne.
Dialog	Et andet vigtigt element indenfor film og sound design er dialogen mellem karakterer.
Episodebue	En episodebue skaber spænding gennem et enkelt afsnit.
Fiktion	Fiktion betyder at noget er opdigtet. Fiktionen ønsker derfor ikke at oplyse, orientere og informere seeren, men snarere at underholde seeren.
Fiktionskoder	Fiktionskoder er markører som indikerer at der er tale om fiktion. Eksempelvis underlægningsmusik, close-ups, animationer, dramatisk klipning osv. Se mere under Fakta & Fiktionskoder .
Fremdriftskomponenter	Fremdriftskomponenter er basale dramaturgiske virkemidler som eksempelvis konflikt, set-up, pay-off osv.
Føljetonbue	En spændingskurve eller konflikt, som strækker og udvikler sig over flere afsnit i en tv-serie.
Guidekarakterer	Ældre og kloge guidekarakterer som guider en ung og ofte naiv protagonist er typiske for fantasygenren. Eksempler kan være Dumbledore i Harry Potter eller Gandalf i Ringenes Herre.
High fantasy	En undergenre af fantasygenren, også kaldet episk fantasy. Genren er bl.a. defineret ved, i modsætning til low fantasy, udelukkende at foregå i en eventyrverden.
Intertekstualitet	Intertekstualitet er term der anvendes når et værk enten direkte eller indirekte refererer til et andet værk.
Low fantasy	Low fantasy er en fantasygenre, som ligger sig tæt opad den virkelige verden, men med den centrale forskel at overnaturlige elementer og magi inddrages i en ellers tilsyneladende normal verden.
Magi	Hvor teknologien er omdrejningspunktet for science-fiction genren, så er magi omdrejningspunktet for fantasygenren.
Parallelverden	I nogle værker, eksempelvis Harry Potter og Narnia er den magiske verden en parallelverden. Altså en verden som sameksisterer med den virkelige verden.
Pay off	Når et set up forløses kaldes det et pay off.
Præmis	Faktaproduktioner har ikke altid en tydelig præmis, men der kan være et tydeligt budskab. Præmissen er den morale eller det budskab filmen ønsker at formidle.
Quest	Plottet er typisk bygget op omkring en farefuld quest. Ofte med det formål at redde verden.
Scenebue	En scenebue refererer til en konflikt eller fortælling som strækker sig over et par forskellige scener.
Sekundærverden	Alternativet til en parallelverden er en sekundærverden, en verden som ikke sameksisterer med den virkelige verden og som typisk har middelalderlige karaktertræk. Eksempler er Midgård i Ringenes Herre eller Westeros i Game of Thrones.
Seriebue	En seriebue refererer til en konflikt eller et plot-element som strækker sig i gennem hele tv-serien.
Suspense	Suspense er et filmisk virkemiddel, som skaber spænding og usikkerhed omkring resultatet og forløsningen ved værkets plot.
Set up	Et set up kan anses som et form for varsel eller hint om en efterfølgende handling. Et set up kan skildres både gennem objekter, samtaler og endda i mere abstrakte former.
Tværmedialitet	Tværmedialitet betyder, at værker kan eksistere på tværs af medier. Harry Potter eksisterer eksempelvis på tværs af medier som bøger, film, computerspil, teaterstykker, forlystelsesparker osv.

Forløbsbeskrivelse

Fiktionsforløbet, afviklet i foråret 2024, har ligesom faktaforløbet også haft et genremæssigt fokus i form af krimigenren. Forløbet har særligt fokuseret på krimi som den skildres i TV-serier og i gennem forløbet er eleverne blevet teoretisk introduceret for flere undergenrer som advokatserien, detektivserien og politiserien, men også genrer som typisk udfoldes i kriminalfilm som whodunnit? og film noir.

Med fokus på tv-serien har vi også arbejdet en del med forskellige narrative og dramaturgiske virkemidler som seriebuer, scenebuer, episodebuer, cliffhangers, flashbacks osv. samt moderne takes på genren, som eksempelvis, skildres i Black Mirrors true-crime-kritiske Loch Henry (2022).

Primært materiale:
Sam Miller – Black Mirror: Loch Henry (2022)
Vince Gilligan – Breaking Bad: Pilot (2008)

Supplerende materiale:
Anders Dahl m.fl. - Levende Billeder: grundbog i mediefag (Systime, 5. oplæg 2010) - Fakta, fiktion, kontrakter, koder og blandingsformer
Henrik Poulsen, Per Katz - Fokus: en grundbog i film, tv og video - Narrativ underholdning: Fiktionsunderholdning (2002)

Faglige mål:

Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.

Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem disse former.

Eleverne skal kunne identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.

Eleverne skal kunne foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.

Kernestof:

filmiske og dramaturgiske virkemidler

grundlæggende træk ved fakta og fiktion samt blandinger mellem disse former, hvor eksempler fra de seneste fem år indgår

centrale genrer, medier og medieplatforme

film, tv og nyere mediers tværmediale samspil

Begreber og termer

A-historie	A-historien er det centrale og drivende narrativ i en tv-serie, når A-historien er afsluttet, så er serien det også. Se også seriebuer, scenebuer og episodebuer.
Advokatserien	Advokatserien var særligt udbredt i 1960erne og tog udgangspunkt i en hovedkarakter, advokaten, som ved hjælp af detektivarbejde og en høj grad af moralisme formår at nedkæmpe skurkene og korrupte politifolk mm..
Atmosfærisk lyd	Atmosfærisk lyd er baggrundslyde og abstrakte lydflader, som typisk mixes sammen med dialog, effektlyd osv.
B-, C- og D-historier	Øvrige plotlinjer kan i TV-serier betegnes som værende enten B-, C- eller D-historier afhængigt af deres relevans eller vigtighed for fortællingen. Se også seriebuer, scenebuer og episodebuer.
Cliffhanger	En cliffhanger er et både litterært og filmisk virkemiddel, der bruges til at skabe spænding og interesse. Rent praktisk kan det udformes på forskellige måder, men fælles for dem alle er at centrale karakterer efterlades i en tilstand hvor deres skæbne er uvist.
Det system-nedbrydende miljø vs. det system-bevarende miljø	I krimigenren tales der ofte om det kriminelle miljø som værende system-nedbrydende, mens politiet betegnes som værende system-bevarende. Genren giver ofte indblik i begge miljøer.
Detektivserien	Formatet bygger pa den klassiske krimihistorie som eksempelvis Sherlock Holmes. Kriminalgåden løses via detektivens skarpe evne til at at løse mysteriet ved hjælp af visdom, logik og argumentation.
Dialog	Et andet vigtigt element indenfor film og sound design er dialogen mellem karakterer.
Episodebue	En episodebue skaber spænding gennem et enkelt afsnit.
Film noir	Film noir er en filmgenre med udspring i 1940erne som generelt er karakteriseret af low-key belysning, ekspressive virkemidler, cigaretter, pistoler, regnvejr, femme fatales og misantropiske karakterer. Generelt ender filmene ikke lykkeligt.
Fiktion	Fiktion betyder at noget er opdigtet. Fiktionen ønsker derfor ikke at oplyse, orientere og informere seeren, men snarere at underholde seeren.
Fiktionskoder	Fiktionskoder er markører som indikerer at der er tale om fiktion. Eksempelvis underlægningsmusik, close-ups, animationer, dramatisk klipning osv. Se mere under Fakta & Fiktionskoder .
Fremdriftskomponenter	Fremdriftskomponenter er basale dramaturgiske virkemidler som eksempelvis konflikt, set-up, pay-off osv.
Føljetonbue	En spændingskurve eller konflikt, som strækker og udvikler sig over flere afsnit i en tv-serie.
Gangsterfilm	Gangsterfilm tager dramaturgisk udgangspunkt i hovedkarakterens opstigning i det krimninelle miljø (ofte mafia), mene også det uundgåelige fald fra tinderne.
Intertekstualitet	Intertekstualitet er term der anvendes når et værk enten direkte eller indirekte refererer til et andet værk.
Kriminalserien	Kriminalserien tager ligeledes udgangspunkt i de system-bevarende (politi, dommere, retten) og det system-nedbrydende (kriminelle) miljø. Her er der dog mere fokus på realismen og der belyses ofte aktuelle og konkrete samfundsproblematikker.
Krydsklipning	Her klippes der mellem forløb eller begivenheder som forløber parallelt med hinanden og til sidst mødes.
Low-key	Her er skyggerne tydelige hvilket ofte skaber et mere mystisk eller dystert udtryk.
Parallelklipning	Her klippes der mellem forløb eller begivenheder som forløber parallelt med hinanden (og ikke mødes).
Pay-off	Når et set up forløses kaldes det et pay off.
Politiserien	Politiserien er et udpræget amerikansk fænomen, her følger man ikke den enkelte detektivs opklaring af kriminaliteten men derimod en enheds arbejde - eksempelvis CSI (2000 - 2015), men også danske produktioner som Rejseholdet (2000-2001).
Præmis	Præmisen er typisk centreret omkring kaos og kosmos - forbrydelse skaber kaos og betaler sig ikke. Eller gør det?
Scenebue	En scenebue refererer til en konflikt eller fortælling som strækker sig over et par forskellige scener.
Seriebue	En seriebue refererer til en konflikt eller et plot-element som strækker sig i gennem hele tv-serien.
Suspense	Suspense er et filmisk virkemiddel, som skaber spænding og usikkerhed omkring resultatet og forløsningen ved værkets plot.
Serieformatet	Whodunnit? centrerer sig typisk omkring et mord mysterium og opklaringen af dette. Karaktererne er typisk fysisk isolerede og derfor er den mulige gerningsmand også begrænset til et lavt antal karakterer. Kendte eksempler er Agatha Christies Hercule Poirot og Glass Onion filmene, men tv-serier som The White Lotus har også elementer af denne genre.
Set-up	Et set up kan anses som et form for varsel eller hint om en efterfølgende handling. Et set up kan skildres både gennem objekter, samtaler og endda i mere abstrakte former.
Tværmedialitet	Tværmedialitet betyder, at værker kan eksistere på tværs af medier. Harry Potter eksisterer eksempelvis på tværs af medier som bøger, film, computerspil, teaterstykker, forlystelsesparker osv.
Whodunnit?	Whodunnit? centrerer sig typisk omkring et mord mysterium og opklaringen af dette. Karaktererne er typisk fysisk isolerede og derfor er den mulige gerningsmand også begrænset til et lavt antal karakterer. Kendte eksempler er Agatha Christies Hercule Poirot og Glass Onion filmene, men tv-serier som The White Lotus har også elementer af denne genre.

Forløb

Den mundtlige eksamen på mediefag c-niveau er en to-delt eksamen, og består som udgangspunkt af en gruppeeksamen, herunder gruppens oplæg og en efterfølgende, uddybende samtale med lærer og censor omkring eksamensproduktionen. Herefter følger en individuel eksamination i et ukendt citat med henblik på at demonstrere teoretiske og analytiske færdigheder.

Gruppeeksamen

Forberedelse: Ingen
Tid: Maks. 40 minutters eksamination
Fokuspunkter: Eksamensproduktionen

Grundlaget for gruppeeksamen er selvfølgelig eksamensproduktion, og der gives derfor ingen forberedelsestid til denne prøvedel. Gruppeeksamen kan erstattes af en individuel eksamen i tilfælde af at eksamensproduktionen er udformet individuelt. Der afsættes 10 minutter pr. eksaminand, men maks. 40 minutter i alt. Eksaminationen starter med et gruppeoplæg, cirka 5 minutter pr. eksaminand, dog således at oplæggene tilsammen ikke overskrider halvdelen af gruppens eksaminationstid. Det anbefales at man på forhånder fordeler emner og ansvarsområder ligeligt i mellem hvert gruppemedlem og at man øver sin grundigt præsentation hjemmefra.

Forslag til præsentationens indhold:

Valg af genre	Hvilke overvejelser ligger bag valget af genre? Er produktionen fakta eller fiktion? Kan I give et mere konkret bud på produktionens genre? Hvad kendetegner genren?
Målgruppe og kommunikation	Hvilken målgruppe henvender filmen sig til? Er kommunikationen tilpasset denne målgruppe?
Præmis	Hvad er filmens præmis?
Dramaturgi	Hvilke dramaturgiske og narrative overvejelser er gået forud for filmen? Har I bevidst taget udgangspunkt i en dramaturgisk model?
Filmiske virkemidler	Hvilke overvejelser har I gjort jer i forhold til filmiske virkemidler? Beskæringer? Komposition? Intertekstualitet?
Idé- og karakterudvikling	Hvilke karakterer er med I jeres produktion? Gennemgår karaktererne en transformation eller er de mere statiske? Har karaktererne navne? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er de tilfældige eller mere betydningsbærende?
Optage- og redigeringsprincipper	Har I haft gjort jer nogle æstetiske overvejelser da I skød filmen? Var produktionen let eller svær at redigere? Hvorfor? Er produktionen redigeret af en eller flere personer? Hvorfor? Klippetempo? Parallelklip? Match-cut? Sound design?
Forslag til distribution	Hvordan ville i distribuere filmen hvis I skulle forsøge at nå jeres målgruppe? Biograf? Filmfestival? Flow-tv? Streaming-tjenester? Sociale medier?
Produktionsprocessen	Hvordan har processen fungeret? Udfordringer? Løsninger? Nye valg? Kompromiser? Gruppedynamik?
Styrker og svagheder	Hvilke aspekter af produktionen vil I fremhæve som styrker? Hvad med svagheder?
Framegrabs	Mange af de ovenstående punkter kan evt. bakkes op med konkrete framegrabs fra filmen. Der kan også inddrages framegrabs fra redigeringsprocessen til at forklare funktioner eller billeder fra "behind the scenes". Det er vigtigt at pointere at I ikke skal vise selve filmen under jeres præsentation.

Den individuelle eksamen

Forberedelse: 30 minutter
Tid: 30 minutters eksamination
Fokuspunkter: Analyse af et ukendt citat

Umiddelbart efter gruppeeksamen får den første eksaminand lov til at trække et eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålet indeholder en opgaveformulering samt et ukendt citat. Citatet har en længde på cirka 4 minutter og relaterer sig enten genremæssigt eller indholdsmæssigt til et af de forløb som er gennemgået på klassen. Nedenfor følger et eksempel på et eksamenscitat, mens du nederst på siden kan downloade det tilhørende eksamensspørgsmål.

X Factor (2019)

Eksempler

Eksempel på oplæg til gruppeeksamen
gruppe-eksamen-sindssygt-2019.pptx
42.1 mb

Eksempel på tidsplan til eksamen
mediefag-tidsplan.xlsx
10 kb

Eksempel på eksamensspørgsmål
x-factor-eksamen-2019.docx
14 kb