Supertotal har ofte til formål at skabe overblik og udsyn. Derfor anvedes det også ofte som et såkaldt establishing shot, der fastslår scenens location.
Totalbeskæringen viser personen i fuld figur, typisk beskåret over hovedet og under fødderne. Vi ser typisk ikke kun personen, men også omgivelserne.
Også kaldet 3/4 total. Her er personen typisk beskåret over hovedet og cirka omkring knæene. Som ved halvtotal beskæring er det også her muligt at aflæse både kropssprog og ansigtsudtryk.
En halvtotal beskæring viser typisk personen fra livet og op. Her er både mulighed for at beskue kropssprog og ansigtsudtryk.
Ved den halvnære beskæring kommer vi endnu tættere på personen, og kan nu forholdsvist tydeligt aflæse ansigtsudtryk og mimik.
Nærbilleder også kaldet close-ups er nogle af de mest brugte beskæringer. Det er de er fordi de giver adgang til en persons følelser.
Ved en ultranær beskæring kan man faktisk ikke komme tættere på en genstand eller person, hvilket gør at beskæringen egner sig super godt til at fremhæve detaljer.
I fuglesperspektiv er kameraet placeret over personen hvilket gør at personen typisk befinder sig i en udsat position, som eksempelvis Frodo her, liggende.
Normalperspektiv er nok det perspektiv der anvendes hyppigst. Det er det fordi perspektivet er neutralt og seeren føler sig i en øjenhøjde med personen.
I frøperspektiv er kameraet placeret ved fødderne af personen, hvilket gør at personen ofte ser stor, magtfuld, dominerende og/eller truende ud.
Over-the-shoulder er et af de mest brugte skud, både i dialog-scener men også i scener hvor man ønsker at vise et forholdsvist subjektivt perspektiv men stadig skabe overblik over personernes placering i forhold til hinanden.
Et andet klassisk skud er to-skuddet. Her er igen fokus på personerne og placeringen i forhold til hinanden. To-skuddet findes også i versioner med flere personer kaldet eksempelvis tre-skuddet.
Det kan være svært at skildre flere personer i billedet på engang, og her er det særlig vigtigt med balance. Ved trekantskompositionen placeres personerne så de danner en trekant og derved skaber balance og symmetri i billedet.
Kilde: Docter, P. (2007). Up. Pixar.
Ved brug af teleoptik isoleres hovedpersonen eller motivet, mens baggrunden fremstår sløret.
Vidvinkel er en knap så ekstrem udgave af fiskeøjet, som skaber dybde i billedet men typisk også giver mindre fordrejninger.
Fiskeøje skaber en ekstrem vidvinkel og kan genkendes på de fordrejninger der skabes i udkanten af billedet. Effekten kendes eksempelvis også fra dørspioner.
Tid udspiller sig som regel en smule anderledes på film end i virkeligheden. Ofte anvendes teknikker som flashback og flashforward eller tidsforkortelser som timelapse, fast-motion eller hurtig klipning for at signalere spring i tid. Omvendt kan der også anvendes tidsforlængelser som eksempelvis slow-motion for at signalere at tiden går langsomt eller helt går i stå. Hvis filmens tid og tempo afspejler den vi kender fra virkeligheden taler man om realtid. Opfattelsen af filmisk tid er meget tæt forbundet og ofte dikteret af filmens klipning.
Kilder: Boyle, D. (1996). Trainspotting. Film4.,
Kubrick, S. (1980). The Shining. Warner Bros.
og Aronofsky, D. (2000). Requiem for a Dream. Lionsgate. [...]
Kilder: McQueen, S. (2014). 12 Years A Slave. Fox Searchlight Pictures.,
von Trier, L. (1998). Idioterne. Zentropa.
, Turner, B. (1998 - 2006). That 70s Show. Carsey Werner Television.
,Iñárritu, A. (2014). Birdman. Regency Enterprises. ,
Zemeckis, R. (1994). Forest Gump. Paramount Pictures. ,
Lynch, D. (1999). Straight Story. Walt Disney Pictures.
og Chbosky, S. (2012). The Perks of Being a Wallflower. Summit Entertainment. [...]
Vandrette eller horizontale linjer skaber som regel ro, harmoni og stabilitet i billedet - Hakuna Matata.
Kælkede linjer skaber uro og ubalance i billedet. Hvis linjerne er mere kontrollerede taler man om diagonale linjer, som skaber action, dynamik og dybde i billedet.
Lodrette linjer er med til at signalere stolthed, styrke og grandiøsitet. Dette kommer ofte til udtryk gennem objekter eller bygninger.
Forgrunden er den del af billedet som er placeret længst fremme og altså tættest på beskueren.
Mellemgrunden er, som navnet indikerer, placeret i mellem forgrunden og baggrunden, og her placeres de vigtigste motiver i skuddet ofte.
Baggrunden er placeret længst væk fra kameraet og kan virke relativt uvæsentlig for handlingen, men den er ekstremt vigtig i forhold til at skabe stemning og sætte i scene.
Kilder: Scorsese, M. (2013). The Wolf of Wall Street. Paramount Pictures.,
Winding Refn, N. (2011). Drive. Bold Films.,
Foster, M. (2006). Stranger than Fiction. Sony Pictures. ,
Raimi, S. (2002). Spider-Man. Sony Pictures. ,
Kershner, I. (1980). The Empire Strikes Back. Walt Disney Pictures. ,
Gilligan, V. (2008 - 2013). Breaking Bad. AMC.
og Polanski, R. (2002). The Pianist. BAC Films. [...]
De rødlige og gulige nuancer kaldes for varme og kostumer, rekvisitter eller locations i disse farver fremstår typisk mere indbydende og attraktive for seeren end de såkaldte kolde farver.
De blålige nuancer kendetegnes som kolde farver og, i modsætning til de varme farver, fremstår disse farver typisk mere afvisende og distancerede.
Der er ofte en dybere mening eller symbolik forbundet med farverne i et værk. Dette kommer ofte til udtryk gennem farverne på diverse rekvisitter, kostumer, locations eller lignende.
Siden farvefilmens indtog i 40'erne og 50'erne er det sort-hvide udtryk oftest anvendt for at give et kunstnerisk eller ældre præg.
Processen hvor farver ændres og finjusteres kaldes for colorgrading. Colorgrading anvendes typisk med henblik på at skabe en bestemt stemning eller af visuelle og æstetiske årsager.
Mange film gør brug af naturligt lys hvilket typisk udtrykker autencitet.
Kilder: Lynch, D. (1990-1991). Twin Peaks. ABC.,
Mottola, G. (2007). Superbad. Sony Pictures.,
Nolan, C. (2010). Inception. Warner Bros. ,
Mendes, S. (1999). American Beauty. Dreamworks. ,
Duffer, M. (2016-). Stranger Things. Netflix. ,
Fincher, D. (1999). Fight Club. Regency Enterprises. ,
Mendes, S. (2019). 1917. Dreamworks.
og Hitchcock, A. (1960). Psycho. Paramount Pictures. [...]