Beskæringer

Supertotal

Supertotal har ofte til formål at skabe overblik og udsyn. Derfor anvedes det også ofte som et såkaldt establishing shot, der fastslår scenens location.

Total

Totalbeskæringen viser personen i fuld figur, typisk beskåret over hovedet og under fødderne. Vi ser typisk ikke kun personen, men også omgivelserne.

Knee-shot

Også kaldet 3/4 total. Her er personen typisk beskåret over hovedet og cirka omkring knæene. Som ved halvtotal beskæring er det også her muligt at aflæse både kropssprog og ansigtsudtryk.

Halvtotal

En halvtotal beskæring viser typisk personen fra livet og op. Her er både mulighed for at beskue kropssprog og ansigtsudtryk.

Halvnær

Ved den halvnære beskæring kommer vi endnu tættere på personen, og kan nu forholdsvist tydeligt aflæse ansigtsudtryk og mimik.

Nærbillede

Nærbilleder også kaldet close-ups er nogle af de mest brugte beskæringer. Det er de er fordi de giver adgang til en persons følelser.

Ultranær

Ved en ultranær beskæring kan man faktisk ikke komme tættere på en genstand eller person, hvilket gør at beskæringen egner sig super godt til at fremhæve detaljer.

Perspektiver og kompositioner

Fugle-
perspektiv

I fuglesperspektiv er kameraet placeret over personen hvilket gør at personen typisk befinder sig i en udsat position, som eksempelvis Frodo her, liggende.

Normal-
perspektiv

Normalperspektiv er nok det perspektiv der anvendes hyppigst. Det er det fordi perspektivet er neutralt og seeren føler sig i en øjenhøjde med personen.

Frøperspektiv

I frøperspektiv er kameraet placeret ved fødderne af personen, hvilket gør at personen ofte ser stor, magtfuld, dominerende og/eller truende ud.

Over-The-Shoulder

Over-the-shoulder er et af de mest brugte skud, både i dialog-scener men også i scener hvor man ønsker at vise et forholdsvist subjektivt perspektiv men stadig skabe overblik over personernes placering i forhold til hinanden.

To-skuddet

Et andet klassisk skud er to-skuddet. Her er igen fokus på personerne og placeringen i forhold til hinanden. To-skuddet findes også i versioner med flere personer kaldet eksempelvis tre-skuddet.

Trekants-
komposition

Det kan være svært at skildre flere personer i billedet på engang, og her er det særlig vigtigt med balance. Ved trekantskompositionen placeres personerne så de danner en trekant og derved skaber balance og symmetri i billedet.

Filmens grundsten

Frame
Film afspilles med 24 billeder i sekundet. Et enkelt af disse billeder kaldes en frame.

Indstilling
En indstilling (skud) er fra man trykker record på kameraet til man trykker stop.

Scene
En række indstillinger på samme location og som regel uden spring i tid udgør en scene.

Sekvens
En række scener udgør til sammen en sekvens, et lille handlingsforløb i fortællingen.

Kilde: Docter, P. (2007). Up. Pixar.

Optik

Tele

Ved brug af teleoptik isoleres hovedpersonen eller motivet, mens baggrunden fremstår sløret.

Vidvinkel

Vidvinkel er en knap så ekstrem udgave af fiskeøjet, som skaber dybde i billedet men typisk også giver mindre fordrejninger.

Fiskeøje

Fiskeøje skaber en ekstrem vidvinkel og kan genkendes på de fordrejninger der skabes i udkanten af billedet. Effekten kendes eksempelvis også fra dørspioner.

Filmisk tid

Tid udspiller sig som regel en smule anderledes på film end i virkeligheden. Ofte anvendes teknikker som flashback og flashforward eller tidsforkortelser som timelapse, fast-motion eller hurtig klipning for at signalere spring i tid. Omvendt kan der også anvendes tidsforlængelser som eksempelvis slow-motion for at signalere at tiden går langsomt eller helt går i stå. Hvis filmens tid og tempo afspejler den vi kender fra virkeligheden taler man om realtid. Opfattelsen af filmisk tid er meget tæt forbundet og ofte dikteret af filmens klipning.

Kilder: Boyle, D. (1996). Trainspotting. Film4.,
Kubrick, S. (1980). The Shining. Warner Bros.
og Aronofsky, D. (2000). Requiem for a Dream. Lionsgate. [...]

Kameraføring

Statisk kamera
Det statiske kamera skaber oftest et roligt billede, men kan, som her, også vække andre følelser.

Håndholdt kamera
Denne kameraføring er særlig god til at udtrykke bevægelse og kaos samt en form for autencitet.

Panorering
En panorering svarer til at kigge fra side til side og kan anvendes meget forskellige måder.

Tilt
Et tilt er en kamerabevægelse som på mange måder minder om at kigge op eller ned.

Slow zoom
Et langsomt zoom fungerer ofte som en glidende introduktion, men kræver også seerens opmærksomhed.

Kran
Ofte anvendes en kran eller en drone med henblik på at skabe overblik, og ofte i kombination med supertotal.

Autokamera
Kameraet er her monteret på en bil og filmer kørslen, men droner anvendes også hyppigt.

Kilder: McQueen, S. (2014). 12 Years A Slave. Fox Searchlight Pictures.,
von Trier, L. (1998). Idioterne. Zentropa.
, Turner, B. (1998 - 2006). That 70s Show. Carsey Werner Television.
,Iñárritu, A. (2014). Birdman. Regency Enterprises. ,
Zemeckis, R. (1994). Forest Gump. Paramount Pictures. ,
Lynch, D. (1999). Straight Story. Walt Disney Pictures.
og Chbosky, S. (2012). The Perks of Being a Wallflower. Summit Entertainment. [...]

Linjer og dybdekomposition

Vandrette linjer

Vandrette eller horizontale linjer skaber som regel ro, harmoni og stabilitet i billedet - Hakuna Matata.

Kælkede linjer

Kælkede linjer skaber uro og ubalance i billedet. Hvis linjerne er mere kontrollerede taler man om diagonale linjer, som skaber action, dynamik og dybde i billedet.

Lodrette linjer

Lodrette linjer er med til at signalere stolthed, styrke og grandiøsitet. Dette kommer ofte til udtryk gennem objekter eller bygninger.

Forgrund

Forgrunden er den del af billedet som er placeret længst fremme og altså tættest på beskueren.

Mellemgrund

Mellemgrunden er, som navnet indikerer, placeret i mellem forgrunden og baggrunden, og her placeres de vigtigste motiver i skuddet ofte.

Baggrund

Baggrunden er placeret længst væk fra kameraet og kan virke relativt uvæsentlig for handlingen, men den er ekstremt vigtig i forhold til at skabe stemning og sætte i scene.

LYDSIDEN

Diegetisk lyd
Også kaldet synkron lyd betegner den lyd, som kan høres af både seeren og personerne i filmen.

Ikke-diegetisk lyd
Også kaldet asynkron lyd betegner den lyd som kun kan høres af seeren.

Voice-over
Denne tale er som regel ikke-diegetisk og anvendes ofte til at forklare detaljer og tanker.

Effektlyd
Effektlyd er typisk diegetisk, men bearbejdet så den forstærker og/eller overdriver den egentlige lyd.

Ledemotiv
Termet bruges om et musikalsk tema som knyttes til personer, men også handlinger eller steder.

Mickey mousing
Begrebet dækker over film og animation hvor en karakters handling synkroniseres med musikken.

Kontrapunktisk lyd
Dette term bruges om lyd som står i kontrast til billederne. Effekten kan være svær at beskrive.

Subjektiv lyd
Her oplever seeren lyden gennem en persons sanser hvilket kan styrke identifikationen med karakteren.

Kilder: Scorsese, M. (2013). The Wolf of Wall Street. Paramount Pictures.,
Winding Refn, N. (2011). Drive. Bold Films.,
Foster, M. (2006). Stranger than Fiction. Sony Pictures. ,
Raimi, S. (2002). Spider-Man. Sony Pictures. ,
Kershner, I. (1980). The Empire Strikes Back. Walt Disney Pictures. ,
Gilligan, V. (2008 - 2013). Breaking Bad. AMC.
og Polanski, R. (2002). The Pianist. BAC Films. [...]

BELYSNING

Ordsproget at bringe noget frem i lyset gør sig i teorien gældende i forhold til high-key og low-key belysning. Tematisk anvendes high-key belysning ofte sammen med karakterer, som ikke har noget at skjule, mens low-key belysning bruges til at skildre mere mystiske karakterer. I det ovenstående eksempel fra Christopher Nolans The Dark Knight (2008) skifter belysningen fra low-key til high-key, mens Jokeren begynder at afsløre nogle af sine hemmeligheder. Det er dog vigtigt at pointere, at high-key-og low-key belysning skal ses som en slags ydre punkter på en skala, og at det meste belysning falder et naturligt sted i mellem de to.

FARVER OG SYMBOLIK

Varme farver

De rødlige og gulige nuancer kaldes for varme og kostumer, rekvisitter eller locations i disse farver fremstår typisk mere indbydende og attraktive for seeren end de såkaldte kolde farver.

Kolde farver

De blålige nuancer kendetegnes som kolde farver og, i modsætning til de varme farver, fremstår disse farver typisk mere afvisende og distancerede.

Farve-
symbolik

Der er ofte en dybere mening eller symbolik forbundet med farverne i et værk. Dette kommer ofte til udtryk gennem farverne på diverse rekvisitter, kostumer, locations eller lignende.

Sort-hvid

Siden farvefilmens indtog i 40'erne og 50'erne er det sort-hvide udtryk oftest anvendt for at give et kunstnerisk eller ældre præg.

Color-
grading

Processen hvor farver ændres og finjusteres kaldes for colorgrading. Colorgrading anvendes typisk med henblik på at skabe en bestemt stemning eller af visuelle og æstetiske årsager.