I forløbsbeskrivelsen finder du selvsagt en beskrivelse af forløbets indhold, men også et overblik over formål, primært- og sekundært materiale, metodiske overvejelser osv.
Efter introduktionsforløbet hvor vi fik etableret et begrebsapparat og afprøvet enkelte praktiske øvelser sprang vi i efteråret ud i vores første rigtige forløb, fiktionsforløbet. Forløbet har taget udgangspunkt i genren animationsfilm, hvor vi i den forbindelse har set Hayao Miyazakis klassiker Spirited Away (2001) samt elevvalgte Monsters University (2013) af Dan Scanlon.Vi har her fokuseret på fremdriftskomponenter, plotstrukturer, dramaturgi og tematikker. Der har i gennem forløbet, foruden genretræk fra animationsfilm, været fokus på fakta og fiktion samt forholdet mellem disse.
I forhold til den praktiske dimension af faget har vi eksempelvis arbejdet med sound design samt udarbejdet vores pilotfilm, som dog ikke tematisk og indholdsmæssigt har været forbundet med animationsfilmsgenren.
Primært og supplerende materiale:
Forløbet bygger videre på de filmiske virkemidler, som blev præsenteret i introforløbet, men udvider også begrebsapparatet med en række genremæssige termer præciseret i Martin Houlinds essay Så er der tegnefilm publiceret i Filmmagasinet Ekko (19. november 2010), som danner det teoretiske fundament for det videre arbejde med animationsfilm. Forløbets øvrige materiale vælges i sampsil med eleverne, men her kan animationsklassikere som eksempelvis Hayao Miyazakis Chihiro og heksene (2001) inddrages.
Supplerende materiale:
Fakta, fiktion, kontrakter og koder - Levende Billeder
Martin Houlind - Så er der tegnefilm! (Filmmagasinet Ekko)
Faglige mål:
- Eleverne skal kunne anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse
med analyse af film, tv og nyere medier.
- Eleverne skal kunne redegøre for grundlæggende træk ved fakta, fiktion og blandinger mellem
disse former.
- Eleverne skal kunne identificere centrale træk ved forskellige genrer, medier og medieplatforme samt samspillet mellem dem.
- Eleverne skal kunne foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier ud fra en valgt kontekst.
Her kan du få et hurtigt overblik over alle de forskellige begreber og termer, som er blevet præsenteret i løbet af introforløbet.
| 2D-animation | 2D-animation er en type film, hvor figurer og objekter tegnes i et todimensionelt rum. |
| 3D-animation | 3D-animation er en type film, hvor figurer og objekter tegnes i et tre-dimensionelt rum og kameraet bevæger sig i større stil rundt om karakterne og skaber derved rum og dybde i billedet. |
| Abstrakt design | Her kan karakterdesignet ikke relateres til virkeligheden og er derfor mere uhåndgribeligt og/eller symbolsk. |
| Animation | Ordet animation betyder i sig selv at levendegøre. I dette forløb er der generelt tale om at tegninger (digitale eller analoge) eller anden grafik levendegøres. |
| Anticipation-action-reaction | En karakters bevægelser og handlinger udspringer af, hvad der foregår i hovedet på karakteren, og for at tydeliggøre dette psykologiske aspekt varsles en karakters bevidste bevægelser og handlinger ofte i karakterens mere ubevidste bevægelses-mønster (anticipation); herpå følger selve handlingen og den medfølgende bevægelse (action); og til sidst ser vi en eller anden form for reaktion (reaction) hos den pågældende tegnefilms-karakter, en tilskuer eller mod-standeren for handlingen. |
| Antropomorfisme | Antropomorfisme er tilskrivning af menneskelige træk, følelser og/eller intentioner til ikke-mennesker, ofte dyr. |
| Blød/organisk streg | En blød og organisk streg får typisk karakterer til at fremstå naturlige og måske endda børnevenlige. |
| CGI | CGI eller computer-generated imagery er, som navnet indikerer, visuelle effekter skabt ved hjælp af en computer. |
| Farvevalg | Karakterdesignets fyldfarve kan være udført som fuldfarvelægning, hvor én kropsdel har én farve, hvilket kan give et meget fladt og grafisk udtryk. Fyldfarven kan også være mere kompleks med skyggelægning og lysrefleksioner; skyggerne kan desuden være endotropiske (når de falder på karakteren) og eksotropiske (når det er karakteren der kaster skygger på omgivelserne). |
| Fotorealistisk design | Fotorealistisk design er så tæt på virkeligheden, som man kan komme, uden at der er tale om realfilm. |
| Framerate | Frameraten for levende billeder er typisk 24bps (billeder-per-sekund), men i animationsfilm kan denne rate være sat ned til eksempelvis 8fps hvilket giver en mere hakkende fornemmelse. Der kan også varieres mellem framerate hvilket kan introducere et element af dynamik i enkelte scener. |
| Fuldanimation | I fuldanimation er der konstant bevægelse indenfor billedrammen; alle karakterernes mimik og/eller kropsprog er i konstant bevægelse, og man kan ikke animere stilstand (hvis en karakter f.eks. sidder musestille) ved at affotografere den samme celluloid-tegning igen og igen - det vil komme til at ligne en freeze frame. |
| Inbetweens | Er de mindre betydningsfulde tegninger, som ligger mellem nøgletegningerne og derved muliggør animationen. |
| Intertekstualitet | Intertekstualitet er et term, som anvendes når et værk enten direkte eller indirekte refererer til et andet værk. Her er typisk tale om en form for hyldest eller anerkendende nik til det refererede værk. |
| Ikonografisk design | Ikonografisk design er karakterer med et vist virkelighedspræg, men hvor karakterdesigneren har sat sit eget præg på dem ved at overdrive visse træk. |
| Kantet/skarp streg | En mere kantet eller ujævn streg med skarpe konturer giver ofte et mere syret eller måske endda ondskabsfuldt udtryk. |
| Karakterdesign | Den enkelte tegnefilmskarakter kan i første omgang beskrives ud fra, hvor realistisk designet er. |
| Kolde farver | Farver i blå nuancer betragtes typisk som kolde farver. |
| Linjer | Linjerne kan have en ensartet tykkelse eller de kan være blyantsagtige og grove. Linjerne kan desuden være meget tynde og anonyme, eller de kan være tykke og markante. Farvemæssigt kan der være stor spændvidde; linjerne er dog oftest enten helt sorte, eller de kan matche fyldfarven hos karakterens kropsdele. Til sidst er der også den oplagte mulighed, at linjerne er ikke-eksisterende - at de helt mangler. |
| Metafiktion | I nogle tilfælde kan karakterer give udtryk for en metabevidsthed. Her kan eksempelvis være tale om metafiktion, som anvendes når en fiktiv karakterer giver udtryk for en bevidsthed om at de er fiktive. I animationensgenren kan et eksempel være Cirkeline, som ofte taler om og til tegneren. |
| Minimal animation | Her er der meget stilstand i billedet, som vores øjne ikke genkender som realistisk: Visse billige tv-tegnefilmserier bruger en løsning, hvor hele billedet (inklusiv baggrund og karakterer) er én lang freeze frame undtagen mundens bevægelser, som er animeret med tre-fire forskellige tegninger. |
| Nøgletegninger | Chef-animatoren står for de kreative nøgletegninger, der er de vigtige ”yderpunkter” i en karakters bevægelse, mens de mellemliggende tegninger udføres af andre, mindre betydningsfulde tegnere. |
| Roto-scoping | Her optages bevægelser på film kopieres derefte over på papir frame for frame; det bliver animationen faktisk ikke særlig realistisk af - tværtimod: animationen vil i bedste fald se kedelig ud, og i værste fald virke fremmedgørende (og hvis det er rigtig slemt: uhyggelige) på publikum, fordi bevægelserne på én gang er tegnede og dermed urealistiske, men også ser meget realistiske og virkelighedsnære ud. Den dobbelthed kan vores hjerner ikke kapere, og de fleste vil få ødelagt deres filmoplevelse. |
| Squash and stretch | Her vil det se ud, som om karakterens krop strækkes og vrides i urealistiske proportioner, når man pauser filmen og kører frem frame for frame; bevægelserne vil dog se helt naturlige ud, når animationen kører med den korrekte framerate. |
| Varme farver | Farver i rødlige nuancer betragtes typisk som varme farver. |
Her kan du finde et overblik over introforløbets lektioner, formål, opgaver og materialer samt eventuelle powerpoint slides.

Beskrivelse:
Det første modul introducerer mediefag som kreativt, kunstenerisk og humanistisk fag samt forsøger at afdække i hvilket omfang eleverne interesserer sig for film og tv. I forhold til det fagfaglige introduceres eleverne teoretisk for de filmiske grundsten; frame, indstilling, scene og sekvens samt filmiske virkemidler som diverse beskæringer, perspektiver og kompositioner. Efterfølgende laves der en praktisk mobiløvelse, hvor eleverne forsøger at gengive beskæring, perspektiv og kompositioner rundt omkring på skolen.
Formål:
At introducere mediefag som fag, afdække elevernes forforståelse og interesseflader samt introducere filmiske grundsten og de filmiske virkemidler beskæring, perspektiv og komposition.
Dagens program:
1. Læreroplæg om mediefag som fag
2. Præsentation af filmens grundsten samt virkemidler
3. Mobiløvelse
4. Opsamling på klassen eller i grupper
5. Post-it med favorit tv-serier, film, skuespillere, instruktører osv.
Materiale:
Clara Kokseby - Det skal nok gå (2022)
Pete Docter - Up (2009)
David Lynch - Twin Peaks (1990)
Christopher Nolan - The Dark Knight (2008)

Beskrivelse:
I det andet modul fortsætter vi med introduktionen af filmiske virkemidler men introducerer også termer knyttet til format. Efterfølgende introduceres Irina Patkanians FEMO-princip og vi forsøger at anvende princippet i praksis gennem en mobiløvelse.
Formål:
At introducere termer vedrørende optik, format samt Irina Patkanians FEMO-princip.
Dagens program:
1. Kort opsummering af sidste lektion
2. Optik og format
3. FEMO-princippet
4. Mobiløvelse i grupper
5. Opsamling på klassen
Materiale:
Quentin Tarantino - Kill Bill: Volume 1 (2003)
Darren Aronofsky - Requiem for a Dream (2000)
Danny Boyle - Trainspotting (1996)
Lilly Wachowski, Lana Wachowski - The Matrix (1999)

Beskrivelse:
I det tredje modul fortsætter vi med introduktionen af filmiske virkemidler men sporer også mere ind på fagets praktiske dimension ved anskaffelse af et redigeringsprogram og redigering på klassen.
Formål:
At introducere termer og principper vedrørende farver, symbolik, kameraføring og redigering.
Dagens program:
1. FEMO eksempler filmet af jer
2. Anskaffelse af redigeringsprogram
3. Farver og symbolik
4. Kameraføring
Materiale:
Michael Haneke - Funny Games (1997)
Jonathan Glazer - Karma Police (1997)
Danny Boyle - Trainspotting (1996)
Alfred Hitchcock - Vertigo (1958)

Beskrivelse:
I det fjerde modul nærmer vi os enden af introduktionen om de filmiske virkemidler, men vi mangler stadig at tale om klippeteknikker og lyd. I slutningen af lektionen ser vi hvor mange af de filmiske virkemidler I kan huske.
Formål:
At opsummere filmiske virkemidler samt præsentere nye termer om lyd og klipning.
Dagens program:
1. Eksempler på kameraføring filmet af jer
2. Læreroplæg om klippeteknikker
3. Lyd
4. Mytisk og mystisk lyd
5. Screening
Materiale:
Peter Jackson - The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring (2001)
Greg Mottola - Superbad (2007)
David Lynch - Twin Peaks (1990)
Marc Forster - Stranger than Fiction (2006)
Martin Scorsese - The Wolf on Wall Street (2013)

Beskrivelse:
I femte modul præsenterer vi de sidste filmiske virkemidler, lyd, linjer og dybdekomposition. Efterfølgende arbejder vi med et mere abstrakt begreb, nemlig intertekstualitet.
Formål:
At præsentere de sidste filmiske virkemidler samt introduktion af intertekstualitet som begreb.
Dagens program:
1. Kort opsamling på screening
2. Mytisk og mystisk lyd
3. Lyd, linjer og dybdekomposition
4. Research: Intertekstualitet
Materiale:
Vince Gilligan - Breaking Bad (2008-2013)
Sam Raimi - Superman (2002)
George Lucas - Star Wars (1977)
Roman Polanski - The Pianist (2002)

Beskrivelse:
I det sjette modul af introforløbet opsummeres alle de filmiske virkemidler der er blevet introduceres i gennem en analyse af en kortfilm i praksis.
Formål:
At identifcere og opsummere filmiske virkemidler samt fortolke på effekten af disse i praksis.
Dagens program:
1. Præsentation af opgaven
2. Gruppearbejde
Materiale:
En selvvalgt kortfilm af eksempelvis Disney and Pixar's.

Beskrivelse:
I det syvende modul af introforløbet formidles analysen af kortfilmen som en præsentation på klassen.
Formål:
At identifcere og opsummere filmiske virkemidler samt fortolke på effekten af disse i praksis. Der er desuden fokus på formidling.
Dagens program:
1. Præsentationer
Materiale:
En selvvalgt kortfilm af eksempelvis Disney and Pixar's.

Beskrivelse:
I den ottende lektion af introforløbet i mediefag foretages en lille test af i hvor høj grad eleverne har fået styr på de mange fagbegreber præsenteret i løbet af de sidste syv lektioner. Testen udformes som et QR løb, hvor eleverne skal finde poster fordelt på skolen.
Formål:
At opsummere og få overblik over begreber.
Dagens program:
1. Præsentation af opgaven
2. QR quest på skolen
3. Opsummering
4. Fakta eller fiktionsforløb?

