På disse sider finder du et overblik over introforløbet, som helt grundlæggende har til formål at introducere faget samt filmiske virkemidler og andre centrale termer og begreber.
I forløbsbeskrivelsen finder du selvsagt en beskrivelse af forløbets indhold, men også et overblik over formål, primært- og sekundært materiale, metodiske overvejelser osv.
Introforløbet i mediefag på C-niveau er et overvejende teoretisk forløb, som først og fremmest har til formål at præsentere eleverne for en lang række af almene og fagspecifikke begreber, termer, teknikker og modeller, som anvendes i både fagets teoretiske, men også praktiske dimension. I praksis udfoldes forløbet i løbet af cirka otte moduler, som hvert præsenterer og uddyber forskellige relevante grundelementer gennem eksempler fra film og tv.
Forløbet forsøger endvidere, at koble teorien med små praktiske, ofte mobiløvelser, men har også til formål at præsentere eleverne for optage- og redigeringsudstyr i form af Sony FDR-AX33 og Adobe Premiere Pro samt grundlæggende principper for anvendelsen af disse.
Primært og supplerende materiale:
Forløbet benytter først og fremmest materiale tilgængeligt på 16mm.dk herunder særligt afsnittet om filmiske virkemidler, som udgør en central del af forløbet. Udformningen af dette materiale er blandt andet inspireret af uddrag, afsnit, begreber, termer, teknikker og modeller som beskrevet og præsenteret i Levende billeder - grundbog i mediefag, Fokus : en grundbog i film, tv, video, Cut Magazine og Filmcentralens Filmleksikon A-Z.
Forløbet benytter citater fra en lang række film- og tv-klassikere som eksempelvis Vertigo (1958), David Lynchs Twin Peaks (1990-1991), Alfred Hitchcocks Vertigo (1958), Christopher Nolans The Dark Knight (2008), og Stanley Kubricks A Clockwork Orange (1971) og mange flere.
Her kan du få et hurtigt overblik over alle de forskellige begreber og termer, som er blevet præsenteret i løbet af introforløbet.
| Supertotal | Supertotal har ofte til formål at skabe overblik og udsyn. Derfor anvedes det også ofte som et såkaldt establishing shot, der fastslår scenens location. |
| Total | Totalbeskæringen viser personen i fuld figur, typisk beskåret over hovedet og under fødderne. Vi ser typisk ikke kun personen, men også omgivelserne. |
| Knee-shot | Også kaldet 3/4 total. Her er personen typisk beskåret over hovedet og cirka omkring knæene. Som ved halvtotal beskæring er det også her muligt at aflæse både kropssprog og ansigtsudtryk. |
| Halvtotal | En halvtotal beskæring viser typisk personen fra livet og op. Her er både mulighed for at beskue kropssprog og ansigtsudtryk. |
| Halvnær | Ved den halvnære beskæring kommer vi endnu tættere på personen, og kan nu forholdsvist tydeligt aflæse ansigtsudtryk og mimik. |
| Nærbillede | Nærbilleder også kaldet close-ups er nogle af de mest brugte beskæringer. Det er de er fordi de giver adgang til en persons følelser. |
| Ultranær | Ved en ultranær beskæring kan man faktisk ikke komme tættere på en genstand eller person, hvilket gør at beskæringen egner sig super godt til at fremhæve detaljer. |
| Fugleperspektiv | I fuglesperspektiv er kameraet placeret over personen hvilket gør at personen typisk befinder sig i en udsat position. |
| Normalperspektiv | Normalperspektiv er nok det perspektiv der anvendes hyppigst. Det er det fordi perspektivet er neutralt og seeren føler sig i en øjenhøjde med personen. |
| Frøperspektiv | I frøperspektiv er kameraet placeret ved fødderne af personen, hvilket gør at personen ofte ser stor, magtfuld, dominerende og/eller truende ud. |
| Over-the-shoulder | Over-the-shoulder er et af de mest brugte skud, både i dialog-scener men også i scener hvor man ønsker at vise et forholdsvist subjektivt perspektiv men stadig skabe overblik over personernes placering i forhold til hinanden. |
| To-skuddet | Et andet klassisk skud er to-skuddet. Her er igen fokus på personerne og placeringen i forhold til hinanden. To-skuddet findes også i versioner med flere personer kaldet eksempelvis tre-skuddet. |
| Trekantskomposition | Det kan være svært at skildre flere personer i billedet på engang, og her er det særlig vigtigt med balance. Ved trekantskompositionen placeres personerne så de danner en trekant og derved skaber balance og symmetri i billedet. |
| Frame | Film afspilles med 24 billeder i sekundet. Et enkelt af disse billeder kaldes en frame. |
| Indstilling | En indstilling (skud) er fra man trykker record på kameraet til man trykker stop. |
| Scene | En række indstillinger på samme location og som regel uden spring i tid udgør en scene. |
| Sekvens | En række scener udgør til sammen en sekvens, et lille handlingsforløb i fortællingen. |
| Tele | Ved brug af teleoptik isoleres hovedpersonen eller motivet, mens baggrunden fremstår sløret. |
| Vidvinkel | Vidvinkel er en knap så ekstrem udgave af fiskeøjet, som skaber dybde i billedet men typisk også giver mindre fordrejninger. |
| Fiskeøje | Fiskeøje skaber en ekstrem vidvinkel og kan genkendes på de fordrejninger der skabes i udkanten af billedet. Effekten kendes eksempelvis også fra dørspioner. |
| Statisk kamera | Det statiske kamera skaber oftest et roligt billede, men kan, som her, også vække andre følelser. |
| Håndholdt kamera | Denne kameraføring er særlig god til at udtrykke bevægelse og kaos samt en form for autencitet. |
| Panorering | En panorering svarer til at kigge fra side til side og kan anvendes meget forskellige måder. |
| Tilt | Et tilt er en kamerabevægelse som på mange måder minder om at kigge op eller ned. |
| Slow Zoom | Et langsomt zoom fungerer ofte som en glidende introduktion, men kræver også seerens opmærksomhed. |
| Kran | Ofte anvendes en kran eller en drone med henblik på at skabe overblik, og ofte i kombination med supertotal. |
| Autokamera | Kameraet er her monteret på en bil og filmer kørslen, men droner anvendes også hyppigt. |
| Statisk kamera | Det statiske kamera skaber oftest et roligt billede, men kan, som her, også vække andre følelser. |
| Vandrette linjer | Vandrette eller horizontale linjer skaber som regel ro, harmoni og stabilitet i billedet - Hakuna Matata. |
| Lodrette linjer | Lodrette linjer er med til at signalere stolthed, styrke og grandiøsitet. Dette kommer ofte til udtryk gennem objekter eller bygninger. |
| Kælkede linjer | Kælkede linjer skaber uro og ubalance i billedet. Hvis linjerne er mere kontrollerede taler man om diagonale linjer, som skaber action, dynamik og dybde i billedet. |
| Forgrund | Forgrunden er den del af billedet som er placeret længst fremme og altså tættest på beskueren. |
| Mellemgrund | Mellemgrunden er, som navnet indikerer, placeret i mellem forgrunden og baggrunden, og her placeres de vigtigste motiver i skuddet ofte. |
| Baggrund | Baggrunden er placeret længst væk fra kameraet og kan virke relativt uvæsentlig for handlingen, men den er ekstremt vigtig i forhold til at skabe stemning og sætte i scene. |
| Diegetisk lyd | Også kaldet synkron lyd betegner den lyd, som kan høres af både seeren og personerne i filmen. |
| Ikke-diegetisk lyd | Også kaldet asynkron lyd betegner den lyd som kun kan høres af seeren. |
| Voice-over | Denne tale er som regel ikke-diegetisk og anvendes ofte til at forklare detaljer og tanker. |
| Effektlyd | Effektlyd er typisk diegetisk, men bearbejdet så den forstærker og/eller overdriver den egentlige lyd. |
| Ledemotiv | Termet bruges om et musikalsk tema som knyttes til personer, men også handlinger eller steder. |
| Mickey-mousing | Begrebet dækker over film og animation hvor en karakters handling synkroniseres med musikken. |
| Kontrapunktisk lyd | Dette term bruges om lyd som står i kontrast til billederne. Effekten kan være svær at beskrive. |
| Subjektiv lyd | Her oplever seeren lyden gennem en persons sanser hvilket kan styrke identifikationen med karakteren. |
| Varme farver | De rødlige og gulige nuancer kaldes for varme og kostumer, rekvisitter eller locations i disse farver fremstår typisk mere indbydende og attraktive for seeren end de såkaldte kolde farver. |
| Kolde farver | De blålige nuancer kendetegnes som kolde farver og, i modsætning til de varme farver, fremstår disse farver typisk mere afvisende og distancerede. |
| Farvesymbolik | Der er ofte en dybere mening eller symbolik forbundet med farverne i et værk. Dette kommer ofte til udtryk gennem farverne på diverse rekvisitter, kostumer, locations eller lignende. |
| Sort/hvid | Siden farvefilmens indtog i 40'erne og 50'erne er det sort-hvide udtryk oftest anvendt for at give et kunstnerisk eller ældre præg. |
| Colorgrading | Processen hvor farver ændres og finjusteres kaldes for colorgrading. Colorgrading anvendes typisk med henblik på at skabe en bestemt stemning eller af visuelle og æstetiske årsager. |
| Naturlig belysning | Mange film gør brug af naturligt lys hvilket typisk udtrykker autencitet. |
| High-key | Begrebet high-key belysning dækker over billeder som er fuldt oplyste. |
| Low-key | Her er skyggerne tydelige hvilket ofte skaber et mere mystisk eller dystert udtryk. |
| Klip i blikretningen | En af de mest almindelige former for kontinuitetsklipning eller usynlig klipning er klip i blikretningen. |
| Klip på bevægelse | Ligesom klip i blikretningen er der også her tale om en såkaldt usynlig form for kontinuitetsklipning. |
| Parallelklipning | Her klippes der mellem forløb eller begivenheder som forløber parallelt med hinanden (og ikke mødes). |
| Krydsklipning | Her klippes der mellem forløb eller begivenheder som forløber parallelt med hinanden og til sidst mødes. |
| Montage | Synlige klip kaldes også montageklipning, men montage kan også referere til en tidsforkortende samling af klip. |
| Match-cut | Her klippes mellem to klip som "matcher" hinanden - eksempelvis i form, handling farve eller fikspunkt. |
| One-shot / Single-shot | Ofte er der tale om meget usynlig klipning, som skaber illusionen af at der slet ikke klippes. |
| Subliminalklipning | Ofte en enkelt frame som fanges af underbevidstheden og manipulerer eller provokerer seeren. |
Her kan du finde et overblik over introforløbets lektioner, formål, opgaver og materialer samt eventuelle powerpoint slides.

Beskrivelse:
Det første modul introducerer mediefag som kreativt, kunstnerisk og humanistisk fag samt forsøger at afdække i hvilket omfang eleverne interesserer sig for film og tv. I forhold til det fagfaglige introduceres eleverne teoretisk for de filmiske grundsten; frame, indstilling, scene og sekvens samt filmiske virkemidler som diverse beskæringer, perspektiver og kompositioner. Efterfølgende laves der en praktisk mobiløvelse, hvor eleverne forsøger at gengive beskæring, perspektiv og kompositioner rundt omkring på skolen.
Formål:
At introducere mediefag som fag, afdække elevernes forforståelse og interesseflader samt introducere filmiske grundsten og de filmiske virkemidler beskæring, perspektiv og komposition.
Dagens program:
1. Læreroplæg om mediefag som fag
2. Præsentation af filmens grundsten samt virkemidler
3. Mobiløvelse
4. Opsamling på klassen eller i grupper
5. Post-it med favorit tv-serier, film, skuespillere, instruktører osv.
Materiale:
Clara Kokseby - Det skal nok gå (2022)
Pete Docter - Up (2009)
David Lynch - Twin Peaks (1990)
Christopher Nolan - The Dark Knight (2008)

Beskrivelse:
I andet modul fortsætter vi introduktionen af de filmiske virkemidler med optik samt termer knyttet til format. Efterfølgende introduceres professor Irina Patkanians kompositoriske og æstetiske FEMO-principper, som Dorte Granild fremhæver som værende en slags genvej til uforglemmelige og filmiske frames. Efterfølgende forsøger vi at anvende principperne i praksis i form af en mobiløvelse, som vises på klassen.
Formål:
At introducere filmiske virkemidler og termer vedrørende optik, filmisk tid, format og Irina Patkanians FEMO-principper.
Dagens program:
1. Kort opsummering af sidste lektion
2. Optik, format og filmisk tid
3. FEMO-principperne
4. Fremvisning på klassen
5. Redigeringsprogram
Materiale:
Quentin Tarantino - Kill Bill: Volume 1 (2003)
Darren Aronofsky - Requiem for a Dream (2000)
Danny Boyle - Trainspotting (1996)
Lilly Wachowski, Lana Wachowski - The Matrix (1999)
Redigeringsprogrammer:

Beskrivelse:
I det tredje modul fortsætter vi med introduktionen af de filmiske virkemidler og denne gang taler vi om farvesymbolik, kameraføring og redigeringsprincipper. Vi sporer også lidt mere ind på fagets praktiske dimension ved en lidt større praktisk opgave, nemlig at optage en troværdig kampscene ved brug af MasterShots otte principper for den gode kampscene.
Formål:
At introducere termer og principper vedrørende farver, symbolik, kameraføring, vinkler og redigering.
Dagens program:
1. Opsummering af sidste lektion
2. Farver og symbolik
3. Kameraføring
4. Research kampscener
5. Film en kampscene
Materiale:
Lars Von Trier - Idioterne (1998)
Steve McQueen - 12 Years A Slave (2013)
Mark Brazill, Bonnie Turner & Terry Turner - That 70s Show (1998 - 2006)
Alejandro González Iñárritu - Birdman (2014)
Frank Miller, Robert Rodriguez - Sin City (2005)
Robert Zemeckis - Forrest Gump (1994)
Stephen Chbosky - The Perks of Being a Wallflower (2013)
David Lynch - Straight Story (1999)

Beskrivelse:
I fjerde modul fortsætter vi i den praktiske dimension af faget ved at redigere vores kampscene samt efterfølgende at arbejde med tilhørende sound design. Vi fortsætter dog også med introduktionen af filmiske virkemidler om lyd og redigering med henblik på at forbedre vores kampscene.
Formål:
At præsentere nye filmisike virkemidler om lyd og klipning samt praktisk arbejde med redigering og sound design.
Dagens program:
1. Kort opsummering af sidste lektion
2. Redigering af kampscenen
3. Læreroplæg om sound design
4. Gruppearbejde: sound design
Materiale:
Quentin Tarantino - Pulp Fiction (1994)

Beskrivelse:
I femte modul præsenteres kampscenen på klassen efter arbejdet med film, redigering og sound-design er afsluttet. Efterfølgende opsummeres begreberne for lyd og vi ser en elev-valgt film på klassen. Kriterierne for filmen er at den er maks. 2 timer lang, har en rating på minimum 7.0 på IMDB og helst er i fiktionsgenren, da den skal danne grundlag for næranalyse i kommende lektioner.
Formål:
At præsentere praktisk arbejde med fokus på kameraføring, redigering og sound design på klassen.
Dagens program:
1. Kampscenen fremvises på klassen
2. Adams Æbler
Materiale:
Anders Thomas Jensen - Adams æbler (2005)

Beskrivelse:
I det sjette modul fortsætter vi med Adams æbler, men introducerer dybdekomposition, linjer og opsummerer kort de begreber om lyd, som eleverne læste i grupper sidste gang.
Formål:
At præsentere filmiske virkemidler.
Dagens program:
1. Lyd, linjer og dybdekomposition
2. Fortsat Adams æbler
Materiale:
Vince Gilligan - Breaking Bad (2008 - 2013)
George Lucas - Star Wars: Episode IV - A New Hope (1977)
George Lucas - Star Wars: Episode I – The Phantom Menace (1999)
Sam Raimi - Spider-Man 3 (2007)
Nicolas Winding Refn - Drive (2011)
Marc Forster - Stranger than Fiction (2006)
Roman Pulanski - The Pianist (2002)
Martin Scorsese - The Wolf on Wall Street (2013)
Anders Thomas Jensen - Adams æbler (2005)

Beskrivelse:
I syvende lektion af introforløbet præsenteres de sidste filmiske virkemidler om redigering og klipning samt de fem dramaturgiske modeller. Efterfølgende introduceres principperne for næranalyse, som danner grundlag for en del af den teoretiske eksamen i mediefag. Eleverne arbejder i grupper med første næranalyse. Hvis der er tid tilbage taler vi også kort om intertekstualitet med udgangspunkt i filmen Adams æbler.
Formål:
At identifcere og opsummere filmiske virkemidler samt fortolke på effekten af disse i praksis. Der er desuden fokus på formidling.
Dagens program:
1. Læreroplæg: Redigering, klipning og dramaturgi
2. Summeøvelse om dramaturgien i Adams æbler
3. Næranalyse af Adams æbler
4. Præsentation af intertekstualitet
Materiale:
David Lynch - Twin Peaks (1990)
Alfred Hitchcock - Psycho (1960)
David Fincher - Fight Club (1999)
Christopher Nolan - Inception (2010)
Greg Mottola - Superbad (2007)
Sam Mendes - American Beauty (1999)
Sam Mendes - 1917 (2019)
Matt Duffer - Stranger Things (2016-)
Anders Thomas Jensen - Adams æbler (2005)

Beskrivelse:
I den ottende og sidste lektion af vores introforløbet i mediefag præsenteres næranalysen af Adams æbler på klassen. Efterfølgende laver vi en lille test og forsøger at afdække af i hvor høj grad vi har fået styr på de mange fagbegreber præsenteret i løbet af de seneste syv lektioner. Testen udformes som et QR løb, hvor I skal finde poster fordelt på skolen.
Formål:
At opsummere og få overblik over begreber.
Dagens program:
1. Næranalyse på klassen
2. Præsentation af opgaven
3. QR quest på skolen
4. Opsummering
5. Copycat

