Gyserfilm

På disse sider finder kan du få et overblik over vores fiktionsforløb om gyserfilm.

Aster, A. (2018). Hereditary. A24.

Forløbsbeskrivelse

I forløbsbeskrivelsen finder du selvsagt en beskrivelse af forløbets indhold, men også et overblik over formål, primært- og sekundært materiale, metodiske overvejelser osv.

Begreber

Her kan du få et hurtigt overblik over alle de forskellige begreber og termer, som er blevet præsenteret i løbet af introforløbet.

Begreber og termer

A-historie	A-historien er det centrale og drivende narrativ i en tv-serie. Når A-historien er afsluttet, er serien det også. Se også seriebuer, scenebuer og episodebuer.
Atmosfærisk lyd	Atmosfærisk lyd er baggrundslyde og abstrakte lydflader, som typisk mikses sammen med dialog, effektlyd osv.
B-, C- og D-historier	Øvrige plotlinjer i tv-serier kan betegnes som B-, C- eller D-historier afhængigt af deres relevans eller betydning for fortællingen. Se også seriebuer, scenebuer og episodebuer.
CGI	Computer-generated imagery bruges om computerskabte special effects i film – et typisk element i horrorgenren, hvor nogle effekter og overnaturlige karakterer kan være svære at skabe på naturlig vis.
Cliffhanger	En cliffhanger er et litterært og filmisk virkemiddel, der bruges til at skabe spænding og interesse. Den kan udformes på forskellige måder, men fælles for dem alle er, at centrale karakterer efterlades i en situation, hvor deres skæbne er uvis.
Det gode mod det onde	Præmissen i de fleste horrorfilm kan opsummeres som kampen mellem det gode og det onde – typisk i en kamp på liv og død.
Det korte format	Korte tv-serier som eksempelvis SKAM og Doggystyle har oplevet stor succes i de senere år. TV-personligheden Keld Reinicke har omtalt formatet som en slags snack, man indtager, mens man eksempelvis venter på en mere tidskrævende tv-serie.
Dæmonisk gys	Den dæmoniske gyser er udpræget overnaturlig og indeholder genremarkører som besættelser, religion, seksualitet, dæmoner og overtro.
Genremarkører	Der findes mange genremarkører, som konnoterer, at der er tale om horrorgenren. Eksempler kan være dukker, klovne, religiøs ikonografi, knive, masker, spejle, mystiske symboler og hjemsøgte huse.
Episodebue	En episodebue skaber spænding gennem et enkelt afsnit.
Fiktion	Fiktion betyder, at noget er opdigtet. Fiktion har derfor ikke til formål at oplyse eller informere seeren, men snarere at underholde.
Fiktionskoder	Fiktionskoder er markører, som indikerer, at der er tale om fiktion. Eksempelvis underlægningsmusik, close-ups, animationer og dramatisk klipning. Se mere under Fakta & Fiktionskoder.
Fissionsmonster	Et fissionsmonster er et monster, som spaltes. Eksempelvis varulven, der er menneske om dagen, men varulv ved fuldmåne.
Fremdriftskomponenter	Fremdriftskomponenter er basale dramaturgiske virkemidler som eksempelvis konflikt, set-up, pay-off osv.
Fusionsmonster	Fusionsmonstret er en fusion af flere elementer, eksempelvis et spøgelse, som både er levende og dødt på samme tid.
Føljetonbue	En spændingskurve eller konflikt, som strækker sig og udvikler sig over flere afsnit i en tv-serie.
Intertekstualitet	Et stærkt virkemiddel i horrorgenren er intertekstualitet, altså referencer og hyldester til andre horrorfilm. Dette kan komme til udtryk gennem filmiske virkemidler, men også gennem andre narrative elementer.
Jump-scare	Chokket – vi ved, det kommer, men vi ved ikke hvornår. Ofte skabes det ved et pludseligt skifte, som typisk understøttes af en høj lyd.
Kompilationsmonster	Kompilationsmonstre er essentielt set shape-shifters, altså monstre som skaber frygt ved hjælp af sammensætninger af forskellige identiteter.
Magnifikation- og massifikationsmonster	Magnifikationsmonstret er en forstørrelse af et allerede uhyggeligt element, som fx kæmpeedderkopper. Massifikationsmonstret er derimod en multiplikation af noget ubehageligt ud fra tesen: Hvis én slange er uhyggelig, hvad er 1000 slanger så ikke?
Mise-en-scène	Mise-en-scène er en samlet betegnelse for alt det, seeren kan se i billedet i en film – hvilket sjældent er tilfældigt i horrorfilm.
Mytisk- og mystisk lyd	Mytisk lyd er velkendte og identificerbare lyde, hvorimod mystisk lyd er lyde, vi har svært ved at placere. Frygten for det ukendte spiller en stor rolle i horrorfilm, hvorfor mystiske lyde ofte anvendes.
Pay-off	En fortælleteknik, som anvendes i stort set al film og tv. Et set-up fungerer ikke uden et pay-off – altså et punkt, hvor spændingen udløses.
Pastiche	Der findes en del parodier på horrorgenren, hvor film og tv imiterer genren. Dette kan kaldes pastiche.
Postmodernisme	Postmodernismen kan dels bruges om 1960'ernes sene modernistiske filmkunst, hvor fortælleformen opløses, og dels om senere strømninger i 1980'ernes og 1990'ernes filmkunst, hvor instruktører som David Lynch, Quentin Tarantino og Lars von Trier arbejder med metafiktion, labyrintiske kompositioner eller reklamefilmæstetik. Postmodernisme rummer også idéen om, at intet helt nyt kan skabes, og at man i stedet blander former, genrer osv. for at opnå originalitet.
Præmis	Præmissen er typisk centreret omkring kaos og kosmos – ondskaben kan besejres. Eller kan den?
Scenebue	En scenebue refererer til en konflikt eller fortælling, som strækker sig over et par forskellige scener.
Seriebue	En seriebue refererer til en konflikt eller et plot-element, som strækker sig igennem hele tv-serien.
Set-up	Set-ups er små (eller store) varsler eller tegn, som indikerer, at noget vil ske senere i filmen. Det kan virke ligegyldigt i øjeblikket, men et set-up er ofte vigtigt for filmens kontinuitet. Eksempelvis kan vi få præsenteret en karakters egenskab, som senere viser sig at være central og dermed udmønter sig i et pay-off.
Subjektiv kameraføring	Også kaldet point of view. Det er et hyppigt virkemiddel i horrorgenren. Subjektiv kameraføring konnoterer identifikation, og det kan derfor være en uhyggelig oplevelse for seeren at blive placeret i karakterens sted.
Suspense	Alfred Hitchcock sagde, at der ikke ligger nogen frygt i selve braget, men i uvisheden om, hvornår det kommer. Dette kan overføres til suspense i horrorgenren. Suspense er spændingen, der hele tiden trækkes ud, mens vi venter på braget.
Tværmedialitet	Et produkt, som fungerer og/eller bevæger sig på tværs af medier og platforme. Eksemplet i vores horrorforløb var SKAM, som ikke kun udspillede sig som en tv-serie, men også via Instagram.