På denne sider finder du række praktiske øvelser, som har til formål at træne tekniske kompencer som redigering og optageteknikker.
I denne øvelse arbejder vi med lyddesign og skaber baggrundslyd, dialog, effektlyd og underlægningsmusik til et klip.
1. Download et af de tre sidste citater nedenfor (slide fem, seks eller syv), Fight Club, Café Noir eller Alene Hjemme og agér selv såkaldt foley-artist (lydskuespiller) og producer lydsporet.
2. Dit lydspor skal indeholde baggrundslyde, dialog, effektlyde og musik. Det er tilladt at gøre brug af lydarkiver som eksempelvis Freesound.org, men du/I skal som minimum producere halvdelen af lydene selv (foley).
3. Lydsporet skal indeholde; lyden af en stilet på et marmorgulv (Café Noir), lyden af summende lysstofrør (Fight Club) og lyden af rullende legetøjsbiler på trægulv (Home Alone). Lydene skal være produceret af dig/jer selv.
Vi producerer en kort portrætdokumentar, også kaldet et human postcard, af en klassekammerat på cirka 1 minut.
1. Lav en kort portrætdokumentar, også kaldet human postcard, af en af dine klassekammerater på cirka et minut. Produktet forventes at være af personlig- men ikke privatkarakter.
2. Du skal som instruktør overveje din journalistiske tilstedeværelse og tydeligt etablere en dokumentarfilmstype.
3. Dit portræt skal som minimum gøre brug af tre synlige faktakoder og tre synlige fiktionskoder - usynlig teknik, 180-grader reglen brydes ikke og lign. tæller altså ikke.
Vi laver en lille lydøvelse, som har til formål at træne vores praktisk færdigheder når det kommer til lyd samt skabe bevidsthed om lyd, subjektiv lyd og lydmanipulation.
Vi eksperimenterer med russisk montage og særligt Kuleshov effekten.
Kuleshov-effekten er en filmteknik opkaldt efter den sovjetiske instruktør Lev Kuleshov. Effekten illustrerer, hvordan publikums fortolkning af en skuespillers ansigtsudtryk kan ændres afhængigt kontekst. Kuleshov samsatte den samme indstilling, et nærbillede af Ivan Mosjoukine, med en skål suppe, en barnekiste og en letpåklædt kvinde hvorefter fortolkningerne divergerede fra sult til tristhed til lyst.
1. Optag korte indstillinger med et gruppemedlem i en ultranær, nær og/eller halv-nær beskæring.
2. Optag derefter indstillinger som kan indsættes mellem indstillingerne af gruppemedlemmet for at skildre personens drift, motivation, personlighed osv.
3. Klip indstillingerne sammen i forskellige rækkefølger og eksperimenter med effekten. Vælg jeres bedste eksempel og fremvis det på klassen.
Producér et kort pitch eller pilotafsnit til et TV-koncept.
Vi producerer et bud på en viralvideo ved brug af Karen X Chengs principper for den virale video.
Vi arbejder med fagbegrebet præmis ved hjælp af internet fænomenet Movie Plots Explained Badly.
1. Lav fem eksempler på Movie Plots Explained Badly, altså filmplots/præmiser forklaret på dårlig, men humoristisk vis.
2. Udover dine eksempler, skal du også identificere og notere et bud på filmens egentlig præmis. En præmis kan eksempelvis være kriminalitet betaler sig ikke, det gode sejrer altid over det onde eller en ulykke kommer sjældent alene. Udsagn eller påstande som skal accepteres før filmens plot og/eller budskab giver mening.
Ungdomsserier som SKAM og Doggystyle har med stor success skildret livet på telefonen og sociale medier. Vi producerer en kort interaktion på de sociale medier.
Vi arbejder med begreberne set-up og pay-off gennem små videoproduktioner.
Begreberne set-up og pay-off er tæt forbundet med det narrative princip Checkov's Gun efter den russiske forfatter Anton Checkov. Tesen var at hvis seeren præsenteres for en pistol, altså set-up, så skal den også affyres på et tidspunkt, altså pay-off.
1. Lav en sekvens,to scener og minimum to forskellige lokationer, med et tydeligt set-up og efterfølgende pay-off.
2. Hvis du mangler konkrete idéer kan du/I overveje at visualisere eller lade jer inspirere af følgende set-ups; Lars drikker for meget til en fest, Sine er sin kæreste utro, Troels læser grundigt op til eksamen, Lektor Blomme elsker sine maltbolsjer, Sigrid spreder altid rygter om andre, Thomas ignorerer vejrudsigten.
Dette er en mere omfangsrig øvelse, hvor vi forsøger at kopiere en scene fra film eller TV ned til mindste detalje.
1. Find en scene fra en film eller tv-serie, højest et par minutter, som I kopierer ned til mindste detalje. Vær realistiske i jeres materiale valg. Husk desuden at være opmærksom på filmiske virkemidler, kameraets placering og misé-en-scene.
Vi denne øvelse arbejder vi med grafik i form af Photopea, som er en nært beslægtet online udgave af Photoshop, hvor vi laver plakater og/eller andet PR-materiale til vores eksamensfilm.
1. Optag et klip som illustrerer hvert af de fire FEMO-principper; frame-within-a-frame, extreme, motion og obstruction.
2. Se om I kan filme et klip, som indeholder alle fire FEMO-principper.
Vi arbejder med FEMO-princippet og prøver at skyde eksempler på de forskellige principper.
Vi producerer en 30 sekunders kampscene ud fra Master Shots otte principper om kampscenen.
1. Lav en 30 sekunders kampscene ved brug af Master Shots otte principper for den gode kampscene; long-lens-shut, speed-punch, matching-motion, cutting for impact, off-screen violence, knock-down, down-on-the-floor og moment of defeat. Forsøg at få så mange af principperne i brug som muligt og husk at passe godt på hinanden.
Vi fokuserer på lyden og udarbejder en kort episode af en podcast ved brug af Ole Schultz Larsens principper.
Vi producerer en kort tidsforkortende scene med henblik på at optimere vores fortælleteknik.
1. Lav en minimum 30 sekunders scene som gør brug af elliptisk klipning, altså klip der springer i tid og i denne kontekst særligt med henblik på at tidsforkorte.
2. Hvis du mangler inspiration kan du lade dig inspirere af følgende idéer; turen til/fra skolen, en elev der keder sig i timen eller en person der ligger vågen i mange timer, en der pakker sine ting sammen, tager sin jakke på, snørrer sko. osv.
Vi tager ud og scouter locations til pilotfilm og/eller eksamensfilm i nærområdet.
1. Tag på tur i nærområdet og find mindste tre forskellige locations. Eksemplerne nedenfor er alle udendørs og relativt offentlige, men det er ikke forbudt at finde indendørs og/eller private locations, så længe I har fået tilladelse af ejeren til at filme der.
2. I skal præsentere jeres billeder for klassen og komme med en kort beskrivelse af hvad I synes er interessant ved jeres locations samt hvilken genre eller historie ville være særligt interessant at skildre ved brug af netop denne location.
Vi researcher og præsenterer en genre eller undergenre af fiktion med henblik på videre arbejde.
1. Vælg en filmgenre som interesserer jer i gruppen. I kan lade jer inspirere af de fire genrer nedenfor, tjekke IMDB eller oversigten på Wikipedia med eksempler på over 200 filmgenrer.
2. Lav en præsentation af genren. I præsentationen skal I komme ind på genretræk og karakteristika samt evt. undergenrer samt give eksempler på værker eller instruktører, som kunne være relevante at se nærmere på. Husk også cue-cards til jeres præsentation.