Øvelser
På denne sider finder du række praktiske øvelser, som har til formål at træne tekniske kompencer som redigering og optageteknikker.
I denne øvelse arbejder vi med lyddesign og skaber baggrundslyd, dialog, effektlyd og underlægningsmusik til et klip.
Sound design
Arbejdsform: Par-arbejde
Produkt: 30 sekunders sound design
Formål: Arbejde med lydproduktion
1. Download et af de tre sidste citater nedenfor (slide fem, seks eller syv), Fight Club, Café Noir eller Alene Hjemme og agér selv såkaldt foley-artist (lydskuespiller) og producer lydsporet.
2. Dit lydspor skal indeholde baggrundslyde, dialog, effektlyde og musik. Det er tilladt at gøre brug af lydarkiver som eksempelvis Freesound.org, men du/I skal som minimum producere halvdelen af lydene selv (foley).
3. Lydsporet skal indeholde; lyden af en stilet på et marmorgulv (Café Noir), lyden af summende lysstofrør (Fight Club) og lyden af rullende legetøjsbiler på trægulv (Home Alone). Lydene skal være produceret af dig/jer selv.
Vi producerer en kort portrætdokumentar, også kaldet et human postcard, af en klassekammerat på cirka 1 minut.
Portræt af en klassekammerat
Arbejdsform: Indviduelt- og par-arbejde
Produkt: Cirka 1 minuts portrætdokumentar
Formål: Arbejde med at betjene optage- og redigeringsudstyr
1. Lav en kort portrætdokumentar, også kaldet human postcard, af en af dine klassekammerater på cirka et minut. Produktet forventes at være af personlig- men ikke privatkarakter.
2. Du skal som instruktør overveje din journalistiske tilstedeværelse og tydeligt etablere en dokumentarfilmstype.
3. Dit portræt skal som minimum gøre brug af tre synlige faktakoder og tre synlige fiktionskoder - usynlig teknik, 180-grader reglen brydes ikke og lign. tæller altså ikke.
Vi laver en lille lydøvelse, som har til formål at træne vores praktisk færdigheder når det kommer til lyd samt skabe bevidsthed om lyd, subjektiv lyd og lydmanipulation.
Vi eksperimenterer med russisk montage og særligt Kuleshov effekten.
Russisk montage
Arbejdsform: Indviduelt- og par-arbejde
Produkt: En kort video der skildrer effekten
Formål: Eksperimentering med Kuleshov effekten og øget bevidsthed om filmiske virkemidler
Kuleshov-effekten er en filmteknik opkaldt efter den sovjetiske instruktør Lev Kuleshov. Effekten illustrerer, hvordan publikums fortolkning af en skuespillers ansigtsudtryk kan ændres afhængigt kontekst. Kuleshov samsatte den samme indstilling, et nærbillede af Ivan Mosjoukine, med en skål suppe, en barnekiste og en letpåklædt kvinde hvorefter fortolkningerne divergerede fra sult til tristhed til lyst.
1. Optag korte indstillinger med et gruppemedlem i en ultranær, nær og/eller halv-nær beskæring.
2. Optag derefter indstillinger som kan indsættes mellem indstillingerne af gruppemedlemmet for at skildre personens drift, motivation, personlighed osv.
3. Klip indstillingerne sammen i forskellige rækkefølger og eksperimenter med effekten. Vælg jeres bedste eksempel og fremvis det på klassen.
Producér et kort pitch eller pilotafsnit til et TV-koncept.
Vi producerer et bud på en viralvideo ved brug af Karen X Chengs principper for den virale video.
Vi arbejder med fagbegrebet præmis ved hjælp af internet fænomenet Movie Plots Explained Badly.
Movie Plots Explained Badly
Arbejdsform: Indviduelt-, par- eller gruppearbejde
Produkt: 10 eksempler på præmiser
Formål: Arbejde med filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
1. Lav fem eksempler på Movie Plots Explained Badly, altså filmplots/præmiser forklaret på dårlig, men humoristisk vis.
2. Udover dine eksempler, skal du også identificere og notere et bud på filmens egentlig præmis. En præmis kan eksempelvis være kriminalitet betaler sig ikke, det gode sejrer altid over det onde eller en ulykke kommer sjældent alene. Udsagn eller påstande som skal accepteres før filmens plot og/eller budskab giver mening.
Ungdomsserier som SKAM og Doggystyle har med stor success skildret livet på telefonen og sociale medier. Vi producerer en kort interaktion på de sociale medier.
Vi arbejder med begreberne set-up og pay-off gennem små videoproduktioner.
Set-up og pay-off
Arbejdsform: Indviduelt- og par-arbejde
Produkt: Cirka 1 minuts videoproduktion med et tydeligt set-up og pay-off
Formål: Arbejde med at betjene optage- og redigeringsudstyr
Begreberne set-up og pay-off er tæt forbundet med det narrative princip Checkov's Gun efter den russiske forfatter Anton Checkov. Tesen var at hvis seeren præsenteres for en pistol, altså set-up, så skal den også affyres på et tidspunkt, altså pay-off.
1. Lav en sekvens,to scener og minimum to forskellige lokationer, med et tydeligt set-up og efterfølgende pay-off.
2. Hvis du mangler konkrete idéer kan du/I overveje at visualisere eller lade jer inspirere af følgende set-ups; Lars drikker for meget til en fest, Sine er sin kæreste utro, Troels læser grundigt op til eksamen, Lektor Blomme elsker sine maltbolsjer, Sigrid spreder altid rygter om andre, Thomas ignorerer vejrudsigten.
Dette er en mere omfangsrig øvelse, hvor vi forsøger at kopiere en scene fra film eller TV ned til mindste detalje.
Copycat
Arbejdsform: Gruppearbejde
Produkt: En scene fra film eller tv
Fokuspunkter: Betjene optage- og redigeringsudstyr, planlægge en medieproduktion i grupper
1. Find en scene fra en film eller tv-serie, højest et par minutter, som I kopierer ned til mindste detalje. Vær realistiske i jeres materiale valg. Husk desuden at være opmærksom på filmiske virkemidler, kameraets placering og misé-en-scene.
Vi denne øvelse arbejder vi med grafik i form af Photopea, som er en nært beslægtet online udgave af Photoshop, hvor vi laver plakater og/eller andet PR-materiale til vores eksamensfilm.
FEMO-principperne
Arbejdsform: Indviduelt-, par- eller gruppearbejde
Produkt: Cirka 30 sekunders film som illustrerer FEMO
Formål: Arbejde med filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
1. Optag et klip som illustrerer hvert af de fire FEMO-principper; frame-within-a-frame, extreme, motion og obstruction.
2. Se om I kan filme et klip, som indeholder alle fire FEMO-principper.
Vi arbejder med FEMO-princippet og prøver at skyde eksempler på de forskellige principper.
Vi producerer en 30 sekunders kampscene ud fra Master Shots otte principper om kampscenen.
Kampscene
Arbejdsform: Indviduelt-, par- eller gruppearbejde
Produkt: Cirka 30 sekunders kampscene
Formål: Arbejde med filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
1. Lav en 30 sekunders kampscene ved brug af Master Shots otte principper for den gode kampscene; long-lens-shut, speed-punch, matching-motion, cutting for impact, off-screen violence, knock-down, down-on-the-floor og moment of defeat. Forsøg at få så mange af principperne i brug som muligt og husk at passe godt på hinanden.
-
Long lens stunt Det allerførste slag i David Finchers Fight Club blev filmet på denne måde, og det bruges igen og igen gennem hele filmen. De fleste skuespillere er i stand til at udføre dette stunt, fordi det næppe kræver mere end god timing. Det grundlæggende princip er ikke mere kompliceret end at den ene skuespiller slår ved siden af den anden skuespillers hoved. Placer kameraet, så næven skjules bag offerets hoved. Det kan være fristende at slå ganske tæt på offerets hoved for at opnå realisme, men det er slet ikke nødvendigt så længe skuespilleren kaster hovedet tilbage på autentisk vis. Afspil evt. scenen i slowmotion på kamera eller skærm for at sikre, at det ser realistisk ud. Illustration: Christopher Kenworthy -
Speed punch Igen slår skuespilleren foran/bag offerets hoved. Forskellen er her, at kameraets bevægelse er direkte forbundet med skuespillerens momentum og skal afspejle følelsen af slaget. Opsæt dit kamera ved siden af offeret og kig mod helten. Undgå at komme så tæt på, at det bliver et over-the-shoulder skud og placer helten centralt i billedet. Når din helt nærmer sig offeret - med højt tempo - skal kameraet bevæge sig baglæns let, som om det blev skubbet af hans bevægelse. Derefter, når slaget rammer, stopper kameraet, men panoreres i retning af slaget. Det er som om, slaget også har ramt kameraet og skubbet det til siden. Det kræver altså en præcis timing af kameramanden. Illustration: Christopher Kenworthy -
Matching motion En anden måde at intensivere kampscenen på er ved at lade kameraets bevægelser være dikteret af skuespillernes bevægelser. Opsæt dit kamera ved siden af skuespillerne, omkring hovedhøjde. Under kampen skal den ene skuespiller trække eller skubbe den anden skuespiller tværs gennem lokalet. Dit kamera skal følge skuespillerne, mens de bevæger sig. For at opnå den stærkeste følelse af bevægelse skal du ikke ændre kameraets højde, panorere eller afstand fra skuespillerne, mens du bevæger dig. Forsøg desuden kun at fokusere på den ene skuespiller, da deres tempo ikke vil være helt ens. Når skuespillerne stopper kan du ændre panorering, kameraets højde eller afstand, for at understrege stoppet. Illustration: Christopher Kenworthy -
Off-screen violence Nogle gange er antydningen af vold stærkere end egentlig vold. Denne teknik gør det muligt at skabe effekten af et voldelig angreb uden risiko for skuespillerne. Opsæt dit kamera omkring talje-højde og film op på angriberen, der simulerer gentagne slag mod en person, der ligger på jorden. Det fungerer bedst, hvis vi ser offeret oprejst i skuddet, før angrebet begynder - brug evt. en af de andre teknikker, og fortsæt derefter med dette skud. Offeret, skal selvfølgelig rulle af vejen og erstattes med noget polstring eller lignende, så angriberen faktisk har noget at ramme. Forcen ved denne teknik er, at den ikke kræver klip og tillader et direkte blik på angriberens ansigt. Illustration: Christopher Kenworthy -
Cutting for impact Én karakter ligger på jorden, og den anden sparker. Den bedste måde er at optage skuddet med redigeringen og klipningen i baghovedet, optag derfor dækskud og reaktionsskud, der gør det muligt at klippe fra skuddet af angriberen, i frøperspektiv, til offeret på det præcise tidspunkt hvor slaget rammer. Sørg for angriberen kan sparke til noget blødt, som er uden for skuddet. Dit kamera skal være ret tæt på skuespilleren, så publikum virkelig mærker sparkene. Optag et andet skud med kameraet tæt på jorden, lidt væk fra offeret. Her skal angriberen simulere afslutningen af et spark ved at trække foden opad eller bagud. På samme tid skal offeret rykke sig tilbage, som om sparket er landet - med effektlyd og redigering vil det forhåbentligt fremstå autentisk. Illustration: Christopher Kenworthy -
Knock-down En knock-down er et kraftfuldt øjeblik i fortællingen. Det fortæller publikum, at tingene ikke går godt for karakteren, og at kampen tabes. Dette udøves ofte af professionelle stuntmænd, hvorfor et alternativ er at vise skuespilleren blive slået med Long Lens Stunt og derefter viser et nærbillede af jorden, mens skuespilleren falder. Her bruges en simpel kamerabevægelse, der skjuler skuespillerens bevægelse mod jorden. Placér kameraet i øjenhøjde bag angriberen. Når slaget er landet, simulerer offeret at han er ramt og sænker sig til jorden. På samme tid sænkes kameraet til offerets øjenhøjde, mens angriberen skjuler offerets bevægelse. Angriberen fortsætter med aggressive bevægelser mod offeret, så publikum distraheres fra bevægelsen. Illustration: Christopher Kenworthy -
Down-on-the-floor I virkeligheden ender de fleste slåskampe relativt hurtigt på gulvet, mens det som regel tager lidt længere tid på film. Det er en kliché, men afspejler også den paradoksale intimitet af en kamp. Det viser at karaktererne er involveret i en konfrontation der kan være lige så intim og personlig som en omfavnelse. Et andet plus er at publikum her tydeligt kan aflæse en vinder eller en potentiel våbenhvile. Oppe fra anvendes ofte en over-the-shoulder, mens det kræver mere anstrengelse at filme fra gulvet. Placeringen af kameraet på gulvet vil ofte bringe det for tæt på skuespillerens ansigt, hvorfor det kan være en mulighed at placere skuespillerne på bord, så kameraet kan placeres under dem. Illustration: Christopher Kenworthy -
Moment of defeat Når kampen når sin afslutning, skal det være klart for seeren, hvem der har vundet. Ofte vises vinderen i en nær eller halv-nær, siddende oven på taberen og slår ham enten ud eller dræber ham. Offeret fotograferes derimod med subjektiv kameraføring fra vinderens synspunkt. I slutningen falder taberen ofte ud af billedet, og vinderen står alene tilbage. Dette er vigtigt, fordi det signalerer, at kampen er slut, og det giver publikum mulighed for at fokusere på historiens helt. Dette kan skildres "Down on the Floor", eller du kan simpelthen filme fra jordniveau med kameraet på den ene side. Den anden opsætning kan filmes højt over skuespilleren eller tæt på skuespilleren - valget afhænger af din kunstneriske vision. Illustration: Christopher Kenworthy
Vi fokuserer på lyden og udarbejder en kort episode af en podcast ved brug af Ole Schultz Larsens principper.
Vi producerer en kort tidsforkortende scene med henblik på at optimere vores fortælleteknik.
Elliptisk klipning
Arbejdsform: Indviduelt-, par- eller gruppearbejde
Produkt: Cirka 30 sekunders elliptisk klipning
Formål: Arbejde med filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbindelse med analyse af film, tv og nyere medier.
1. Lav en minimum 30 sekunders scene som gør brug af elliptisk klipning, altså klip der springer i tid og i denne kontekst særligt med henblik på at tidsforkorte.
2. Hvis du mangler inspiration kan du lade dig inspirere af følgende idéer; turen til/fra skolen, en elev der keder sig i timen eller en person der ligger vågen i mange timer, en der pakker sine ting sammen, tager sin jakke på, snørrer sko. osv.
Vi tager ud og scouter locations til pilotfilm og/eller eksamensfilm i nærområdet.
Location scouting
Arbejdsform: Indviduelt-, par- eller gruppearbejde
Produkt: Minimum tre fotos af interessante locations med tilhørende idéer
Formål: At arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen.
1. Tag på tur i nærområdet og find mindste tre forskellige locations. Eksemplerne nedenfor er alle udendørs og relativt offentlige, men det er ikke forbudt at finde indendørs og/eller private locations, så længe I har fået tilladelse af ejeren til at filme der.
2. I skal præsentere jeres billeder for klassen og komme med en kort beskrivelse af hvad I synes er interessant ved jeres locations samt hvilken genre eller historie ville være særligt interessant at skildre ved brug af netop denne location.
-
Sallingsund-broen Det er muligvis en smule komplekst at filme på selve broen og man skal nok være forberedt på at genoptage sin dialog, men udsigten er smuk og områderne under broen nær vandet er smukke på stort set alle tider af året og kan fungere godt som bagtæppe for flere forskellige genrer og historier.
Kilde: T-Stone. (2011). Sallingsundbroen.jpg. Wikimedia Commons. -
Højriis Slot Selvom det ikke er muligt at komme ind på slottet og angiveligt kræver tilladelse at filme her, så har slotte og slotshaver ofte ageret bagtæppe for fængslende historier i et væld af forskellige genrer. De fleste tænker nok umiddelbart på gysergenren, men det er også andre muligheder ved en sådan location.
Kilde: Jørgensen, L. (2005). Højriis Slot.JPG. Wikimedia Commons. -
Jesperhus En anden unik lokation i nærområdet, hvor mange af jer sikkert kan få tilladelse til at filme, er Jesperhus. Parker rummer et væld af forskellige locations og muligheder både indendørs og udendørs.
Kilde: Cederskjold, J. (2012). Jesperhus - panoramio (3).jpg. Wikimedia Commons. -
Gågaden En ganske gratis og relativt ukompliceret lokation at skyde på. Hvis man ønsker at fortælle en historie om bylivet og dets personligheder, muligheder, fare osv. er eksempelvis Vestergade i Nykøbing en oplagt og nærliggende mulighed.
Kilde: Toxophilus. (2023). Vestergade, Nykøbing Mors 2023.jpg. Wikimedia Commons.
Vi researcher og præsenterer en genre eller undergenre af fiktion med henblik på videre arbejde.
Genre præsentation
Arbejdsform: Indviduelt-, par- eller gruppearbejde
Produkt: En præsentation af en filmgenre
Formål: At skabe overblik over forskellige filmgenrer samt træne formidling.
1. Vælg en filmgenre som interesserer jer i gruppen. I kan lade jer inspirere af de fire genrer nedenfor, tjekke IMDB eller oversigten på Wikipedia med eksempler på over 200 filmgenrer.
2. Lav en præsentation af genren. I præsentationen skal I komme ind på genretræk og karakteristika samt evt. undergenrer samt give eksempler på værker eller instruktører, som kunne være relevante at se nærmere på. Husk også cue-cards til jeres præsentation.